Ja.. Det beskriver egentlig vores weekend temmelig godt!
Fredag aften blev vi inviteret til svensker fest, hvor vi mødte 4 andre volontører på vores alder. Omend lidt forvirrende med så mange sprog var det ganske hyggeligt:)
I lørdags inviterede Nithia, en ansat på House of New Hope som arbejder på kontoret, os med op i en bjerglandsby. Bjerglandsben er en del af den bjergstamme som hedder Lahu og som mere eller mindre stamemr fra Burma. Vi startede dagen tyve over 6 og kørte ca. 2 timer nordpå... op i den vilde jungle. Vi var bare 5 km fra Burmasgrænse. Virkelig en mærkelig fornemmelse at være så tæt på et så farligt sted. Men Burma er virkelig et LUKKET land, så det var bestem ikke farligt for os.
Her ses vi sammen med Dina og Nithia. I hænderne har vi nogle af de først høstede grønsager, nødder og ris som blev givet til Gud og som gæsterne måtte få med hjem. Vi fik bambusglas, ingefær og helt frisk høstet ris. (hvilket bestemt ikke er det samme som de tørre ris "fra Danmark"). Vi fik også korn neg til at pynte vores værelse med, så nu er her stemning som på et halmloft:)
Her ses noget mere af al den mad der blev givet... Det var virkelig meget mad. Og bagved dansede omkring 30 små lahu-piger... vildt sødt:)
Her spiste vi morgenmad, i et rigtig bambushus:) I Thailand får man ris til morgenmad, så ris 3 gange om dagen... Hvis man kigger godt efter kan man se nogle små grønne pakker i en af skålene på bordet. Pakkerne var lavet af bambusblade og i dem var der kødboller. I det hele taget har både thailændere og især stammefolk tradition for at pakke tilberedt mad ind i bambusblade.
Det var virkelig en stor oplevelse at være med til risfesten og at være oppe i stammelandsbyen. Selvfølgelig var vi der som turister, men først og fremmest var vi gæster i deres landsby. Der blev godt nok kigget noget efter os og vi tror, uden at overdrive, at vi var de eneste hvide mennesker i hele byen. Det var virkelig en sjov oplevelse at være så anderledes.
På trods af den overdådige mad og at børnene så sunde og raske ud kunne vi godt mærke at vi var kommet til en noget fattigere del af Thailand. Dette så vi bl.a. i det bambushus hvor vi spiste morgenmad. Huset bestod af to rum, et soverum og et spiserum, og så ellers køkken udenfor. I dette hus boede 8 børn og deres forældre. Men så er det bare sådan en mærkelig blanding, for selvom der hverken var stole eller rigtige borde så var der dog et fjernsyn som stod ovre på en lille skænk. Det virkede simpelthen så malplaceret, men det er selvfølgelig klart at de også i stammelandsbyerne vil følge med. Men der var bare i det hele taget mange blandinger af nyt og gammelt. f.eks. så vi børn gå rundt med is (dog ikke som vi kender dem i Danmark) og krus med sodavand i, mens der også blev serveret en masse traditionelt 'Lahu'-mad. De fleste voksne kvinder gik rundt i traditionelle lange nederdele, mens de fleste unge piger og teenagere var klædt i ganske almindeligt asiatisk tøj. Især hvis man kiggede på 'lahu'ernes' ansigter kunne man se at de var hårdtarbejdende og fattige. Det er lidt svært at forklare, men de havde bare et ret tæret udtryk i ansigtet og en lettere krumbøjet kropsbygning.
Gæstfriheden vi blev mødt med i byen var simepelthen uforglemmelig. Flere kom over og trykkede vores hånd og sagde tak for at vi var kommet - og inviterede os til næste Lahu fest.
De fleste af jer ved nok godt at peanuts hedder jordnødder og ved måske også godt hvordan selve skallens form ser ud. Men har I nogensinde tænkt på hvorfor de helt præcist hedder JORDnødder? Det kan godt være det bare er os, men vi har aldrig tænkt på at jordnødder rent faktisk bliver hevet op af jorden som var de gulerødder. Her ses nogle bundter af friskoptrukne jordnødder.
Søndag stod den så på Thaksgiving. Mange forbinder nok Thanksgiving med USA, men faktisk stammer traditionen fra Canada og her fejres højtiden også tidligere på året end i USA. Og det var altså sådan en canadisk Thanksgiving vi var til. Det var vældig hyggeligt og vi spiste en masse canadisk mad - åbentbart er de helt vilde med kartoffelmos i alle afskygninger. Det var en vældig hyggelig og afslappende eftermiddag/aften.
Men faktisk kan vi sige at vi var til to Thanksgiving'er, én på canidisk- og én på Lahu-manér. Godt at blive mindet om at der er mange ting at sige tak for..
Her er vores to dejlige veninder fra Danmark, Maria og Heidi.. I aner ikke hvor dejligt det er at kunne dele kulturforskelle og det at være dansk... Så vi nød rigtig vores ophold.
