Her ses vi sammen med Dina og Nithia. I hænderne har vi nogle af de først høstede grønsager, nødder og ris som blev givet til Gud og som gæsterne måtte få med hjem. Vi fik bambusglas, ingefær og helt frisk høstet ris. (hvilket bestemt ikke er det samme som de tørre ris "fra Danmark"). Vi fik også korn neg til at pynte vores værelse med, så nu er her stemning som på et halmloft:)
Her ses noget mere af al den mad der blev givet... Det var virkelig meget mad. Og bagved dansede omkring 30 små lahu-piger... vildt sødt:)
Her spiste vi morgenmad, i et rigtig bambushus:) I Thailand får man ris til morgenmad, så ris 3 gange om dagen... Hvis man kigger godt efter kan man se nogle små grønne pakker i en af skålene på bordet. Pakkerne var lavet af bambusblade og i dem var der kødboller. I det hele taget har både thailændere og især stammefolk tradition for at pakke tilberedt mad ind i bambusblade.
Det var virkelig en stor oplevelse at være med til risfesten og at være oppe i stammelandsbyen. Selvfølgelig var vi der som turister, men først og fremmest var vi gæster i deres landsby. Der blev godt nok kigget noget efter os og vi tror, uden at overdrive, at vi var de eneste hvide mennesker i hele byen. Det var virkelig en sjov oplevelse at være så anderledes.
De fleste af jer ved nok godt at peanuts hedder jordnødder og ved måske også godt hvordan selve skallens form ser ud. Men har I nogensinde tænkt på hvorfor de helt præcist hedder JORDnødder? Det kan godt være det bare er os, men vi har aldrig tænkt på at jordnødder rent faktisk bliver hevet op af jorden som var de gulerødder. Her ses nogle bundter af friskoptrukne jordnødder.
Søndag stod den så på Thaksgiving. Mange forbinder nok Thanksgiving med USA, men faktisk stammer traditionen fra Canada og her fejres højtiden også tidligere på året end i USA. Og det var altså sådan en canadisk Thanksgiving vi var til. Det var vældig hyggeligt og vi spiste en masse canadisk mad - åbentbart er de helt vilde med kartoffelmos i alle afskygninger. Det var en vældig hyggelig og afslappende eftermiddag/aften.
Men faktisk kan vi sige at vi var til to Thanksgiving'er, én på canidisk- og én på Lahu-manér. Godt at blive mindet om at der er mange ting at sige tak for..
Ingen kommentarer:
Send en kommentar